Fjernsynets historie: Fra begyndelsen til i dag
Historien om fjernsynet er ikke særlig gammel. Faktisk begyndte den for ca. 80 år siden omkring 1930erne. De første fjernsyn var hjemmebyggede, og man kunne kun se tyske og engelske udsendelser. Der gik et par år, før de danskproducerede udsendelser kunne vises på dansk tv, og da de kunne vises, var de kun på prøve.
Dagbladet Politikken havde i foredragssalen på Rådhuspladsen i København indrettet et lille studie, som var udlånt og betjent af britiske teknikere. Teknikkerne sørgede for, at der via en modtager blev sendt billeder ud til et lærred, som var opsat i Arena Teateret, hvor ca. 800 personer spændt fulgte med. Første gang dette var muligt, var d. 30. oktober 1932, men de fremmødte kunne desværre ikke se særlig meget pga. problemer med sendere. Problemerne var dog løst allerede dagen efter, og i de efterfølgende ti dage blev der sendt flere shows.
Lykken med fjernsynet varede i første omgang kort, da udviklerne pga. 2. Verdenskrig ikke kunne fortsætte, men drømmene var stadig store. Man skulle hen til 1947, før der igen skete noget med fjernsyntes udvikling, da nogle franskmænd, briter og hollændere på skift videreudviklede fjernsynet. Den helt store succes kom under en britisk udstilling i Tivoli i København i 1948. Under denne udstilling var briterne meget ivrige for at sælge fjernsyn, og det endte med, at Statsradiofonien (tidligere navn for Danmarks Radio) købte tv-udstyr fra producenten Phillips, hvis system blev en europæisk tv-standard.
På grund af et mindre pres fra fabrikanterne begyndte man d. 1. juni 1949 at sende de første prøveudsendelser ud til befolkningen, men der var ikke mange udsendelser at vise, da det mest var prøvebilleder og geometrisk figurer, man på daværende tidspunkt kunne vise. Sidenhen begyndte det at gå stærkt, og ca. et år efter kom der flere og flere udsendelser. Danmark var altså klar til at tage imod fjernsynet som en fast del af hjemmet, men den daværende finansminister Thorkil Kristensen var ikke indstillet på at formidle penge dertil. Dette skabte problemer, da bl.a. flere fjernsynsfabrikanter og fjernsyns ejere havde sat en mindre investering i fjernsynet. Med lidt pres fra Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne og Venstre blev finansministeren mere optimistisk og betingede, at der skulle laves en sikkerhed i form af eksport. Argentina blev redningen, da landet kom med en ordre på 20 mio. kr.
Den helt officielle fjernsynsstart blev d. 2. oktober 1951. Der blev dog kun vist fjernsyn en time om dagen tre dage om ugen og kun til ca. 200 modtagere. Befolkningen i Sønderjylland, på Fyn og Lolland Falster kunne kun se tyske kanaler, men i 1960 blev der sat en sendemast op på Bornholm, og så kunne den del af Danmark også se de danske udsendelser. De første udsendelser, som blev vidst, var ved begyndelsen monopoliseret af Danmarks Radio, som viste sine første udsendelser i 1951. Sidenhen blev der også lavet lokal-tv, og den konkurrerende og landsdækkende TV station TV2 er også kommet til.
Udsendelsen af fjernsynsudsendelser var i første omgang luftbåren og baseret på antenne-teknologi, og udsendelserne var derfor afhængige af et geografisk netværk af sendemaster. I løbet af de sidste årtier har teknologien udviklet sig, og man har kunnet se fjernsyn via kabel TV og satellit, hvilket har gjort, at udsendelserne og modtagelsen af fjernsyn er blevet mere uafhængige, og det er kommet ud på det globale tilgængelige marked. Det nyeste inden for fjernsynsteknologien er det digitale TV signal, som trådte i kraft d. 1. november 2009. Med det digitale TV signal, kan man kun se fjernsyn via en digital modtager, og fordelen ved den digitale teknik er bl.a. bedre lyd og billeder, og så fylden den mindre. Det betyder også, at der kan blive plads til flere tv kanaler.
Om 'Fjernsynets historie: Fra begyndelsen til i dag' #70
Udarbejdet af Susan Damies| Se også andre artikler i vores leksikon eller find en billig TV-Pakker herunder. Denne artikel
må ikke kopieres, men du er meget velkommen til at linke til den, eller 'synes godt om' på Facebook :-).
|
|