TV Pakker

Reality TV | Bliv klogere på Reality TV genren i vores leksikon

Big Brother i 2001Reality TV er et forholdsvis nyt TV fænomen på landets TV skærme. Dog er fænomenet slet ikke så nyt i USA, da man i 1973 viste det første Reality program på landsdækkende amerikansk TV. Det var programmet An American, som viste den amerikanske befolkning en almindelig families udvikling gennem et års tid. Dog fik reality TV først sit helt store gennembrud i Danmark i slutningen af 1990erne.

Gennem mange år har det været meget populært at se diverse dokumentarprogrammer, hvor man følger et almindeligt hverdagsliv eller opklaringsarbejdet i forbindelse med forskellige kriminalsager. Eksempler på dokumentarprogrammer kan være Fødegangen, Reportagen og TV2 Dok. Flere dokumentar udsendelser er det første skridt mod reality TV-udsendelserne. Dokumentarprogrammer er på den måde med til at videreudvikle og kombinere forskellige begivenheder fra dokumentarverdenen.

Men hvad er reality TV egentlig for noget? Reality TV er en række TV-programmer, hvor man følger en række personer gennem optagelser, der kan være af dramatiske samt fiktive karakter, og nogle reality udsendelser sendes også som direkte TV-udsendelser. Nogle af de faktorer der kendertegne denne type udsendelser er, at man ser et forholdsvis almindeligt hverdagsliv kombineret med ulykker, rollespil, sjov, humor og masser af ballade og konflikter mellem en gruppe mennesker. Det er hovedsageligt det unge publikum, som ser reality TV. En af grundene her til kan være, at de finder dramatikken og konflikterne spændende, og flere unge kan identificere sig med programmernes problemstillinger.

Forskellige genre
Reality TV indeholder flere forskellige aspekter, og man kan derfor dele genren op i tre forskellige kategorier. Den første kategori er den type er selve Reality-Showet, som de fleste forbinder med reality TV. Denne type programmer er af typisk konkurrencekarakter. En række udvalgte personer skal f.eks. leve sammen og kæmpe mod hinanden ud fra en række regler og på forhånd bestemte rammer og betingelser. Der bliver iscenesat et dramatisk forløb, som gør flere psykologiske mekanismer synlige. Programmer inden for denne type reality TV er udsendelser som Big Brother og Paradise Hotel.

En anden genre inden for reality TV kan kaldes for Reality-Serien, idet man oftest følge en række personer eller en gruppe igennem en længere periode. Der bliver skildret og fortalt en bestemt historie, der kan være koblet sammen med en fritidsaktivitet, en arbejdsplads eller noget helt tredje. Der kan også være tale om større begivenheder som f.eks. en fødsel eller et bryllup. Denne type reality TV minder meget om almindelige dokumentarprogrammer og eksempler herpå kan være Årgang 0 eller Skadestuen.

Den sidste type kan kaldes for Reality-Magasinet. Denne type programmer har en studievært, som tager udgangspunkt i og fortæller om forskellige situationer som ulykker, kriminalitet mv. For at gøre udsendelsen mere livagtige bliver historierne ofte skildret ved hjælp af rekonstruktioner, interviews og forskellige indslag. De 7 drab, Alarm 112 og Station 2 er typiske reality-magasin programmer.

Fremtiden indenfor Reality TV
Reality TV er kommet for at blive. Det er et meget populært fænomen, og der kommer hele tiden nye koncepter og programserier. Det er en nyere form for underholdning, og rigtig mange finder det interessant at følge med i de iscenesatte problemstillinger. En af de største grunde til at reality TV vil blive en endnu større del af vores hverdag er, at medierne fylder mere i dagligdagen, netop fordi flere ønsker at stille op på landsdækkende TV. I løbet af de sidste 10-15 år er grænsen mellem det private og det offentlige liv blevet smeltet mere sammen, og det er blevet mere acceptabelt at vise ting, som før var tabu frem på offentligt TV. F.eks. sexscener i Paradise Hotel. Den yngre generation er også vokset op med pressens større indflydelse i den almindelig danskeres liv, så den af befolkningen finder det mere afslappet og almindeligt at deltage i og se reality programmerne. De unge bliver med andre ord fascineret, og de kan samtidig forholde sig kritisk til TV-programmerne. Reality TV skaber rigtig mange muligheder og udfordringer for den danske befolkning, men samtidig byder TV-genren også på flere problemstillinger og udfordringer, som befolkningen skal vænne sig mere og mere til.


Om 'Reality TV | Bliv klogere på Reality TV genren i vores leksikon' #91
Udarbejdet af Susan Damies| Se også andre artikler i vores leksikon eller find en billig TV-Pakker herunder. Denne artikel må ikke kopieres, men du er meget velkommen til at linke til den, eller 'synes godt om' på Facebook :-).




TV Pakker: Find en billig TV-Pakke eller bliv klogere på TV.

Se vores store TV Leksikon, eller find en billig TV pakke her.

 

Billigt-tv.dk
  Billigste TV-Pakke Installation Pris mnd. Kortafgift Kanaler Karakter   Billigt-tv.dk
  YouSee YouSee Grundpakken
Mindstepris i 6 mdr. 2.372 kr.
599 kr. Kr 279,00 0 kr. 25 faste tv-kanaler inkl. tv-boks 9/10
Læs mere
YouSee
 
  Telia TV 4ONE
Mindstepris 99,-
Danske tv-kanaler.
0 kr.
(Tilbud)
Kr 99,00 0 kr. 16 TV-kanaler 8/10
Læs mere
Telia TV
 
  Fullrate TV TV Plus
Min. pris 1494,-
0 kr.
(Tilbud)
Kr 249,00 0 kr. 35 TV-kanaler + filmleje 10/10
Læs mere
Fullrate TV
 
TV-Pakke priser
TV Pakker