Paradise Hotel: Se Paradise Hotel - Unge, fester og Sex!
Paradise Hotel er et af de nyeste programmer inden for reality TV. Konceptet startede i USA og blev første gang vist i 2003. Dog er programmet lavet af selskabet Mentorn, som er et engelsk produktionsselskab. Siden programmet første gang blev vist i USA, har det engelske selskab solgt konceptet til flere lande over hele verden bl.a. også til Danmark. Paradise Hotel blev første gang vist i Danmark på TV3 i efteråret 2005. Siden den første udgave er antallet af TV-seer steget voldsomt, og det er hele tiden stigende. Der er indtil videre lavet 6 sæsoner, hvor den 6. sæson kører på TV3 i foråret 2010.
Konceptet
Selve konceptet med Paradise Hotel går ud på, at en flok unge singler bliver indlogeret på et luksushotel i Mexico, hvor de skal konkurrere mod hinanden om at blive på hotellet i længst tid. Deltagerne er nogenlunde ligeligt fordelt, så der er lige mange piger og drenge. Undervejs skal personerne danne par, og engang om ugen skal mindst en deltager forlade hotellet. Dette foregår ved de såkaldte parceremonier, hvor der hver uge skal dannes nye par. Det er skiftevis drenge og pigerne, som skal vælge en partner, og den person som til sidst ikke har en at danne par med skal forlade hotellet.
Undervejs i programmet skal deltagerne, om nævnt, forsøge at danne forskellige par og dermed også skille eksisterende par fra hinanden. Deltagerne får hele tiden små opgaver der skal løses, og der er næsten altid en bagtanke med opgaverne. En af deltagerne får ofte en afgørende betydning i nogle af opgaverne, hvor det også ender med, at en deltager skal forlade programmet. Hele tiden sker der uforudsete ting for programmets deltagere, og når en ny deltager kommer ind på hotellet, kan det også ske, at den nye gæst skal splitte en af de eksisterende par af. Alt i alt går konceptet ud på at skabe intriger og situationer, som sætter deltagerne under et psykisk pres, hvor det gælder om at vælge den rigtige taktik, så de kan blive på hotellet. Der vises et sted mellem 50 og 70 afsnit i hver sæson, og til sidst i en sæson afholdes en finale, hvor vinderen/vinderne vinder et stort pengebeløb.
Hvorfor så populært?
Mange spørger sikkert sig selv eller sin omgangskreds, hvorfor det er så spændende og interessant at se unge mennesker blive uvenner, dyrke sex for åben skærm og lyve over for deres venner, som de gør i Paradise Hotel.
De unge selv siger, at de ser Paradise Hotel, fordi de finder det spændende at følge med i, hvordan andre unge mennesker opfører sig, tænker og taler. Rent ud sagt synes de, det er godt TV, da det er fyldt med sex, taktik, spænding og intriger. Deltagerne i Paradise Hotel er tvunget ud i forskellige problemstillinger og dermed sætte deltagerne op mod hinanden, og de skal også lyve for dermed at sikre deres egen deltagelse. Det som også fanger seerne er at finde ud af, hvor længe den enkelte deltager kan klare det psykiske pres, de lægger under, mens de deltager i Paradise Hotel.
Disse faktorer er med til at mange unge ser Paradise Hotel aften efter aften, og de har en masse at snakke med deres venner om, når de mødes i skolen eller i fritiden. Der sker udvikling under hele programmet og denne spænding er et alle tiders samtaleemne for seerne, og det er netop det, som er en af de afgørende faktorer i antallet af seer til Paradise Hotel.
Om 'Paradise Hotel: Se Paradise Hotel - Unge, fester og Sex!' #111
Udarbejdet af Susan Damies| Se også andre artikler i vores leksikon eller find en billig TV-Pakker herunder. Denne artikel
må ikke kopieres, men du er meget velkommen til at linke til den, eller 'synes godt om' på Facebook :-).
|
|