TV Pakker

Kabel TV: Historien om Kabel TV fra 1940 og til i dag.

Kabel TV er TV, som sendes igennem kabler lagt i jorden. Denne form for TV bliver typisk udbudt via en antenneforening, som forsyner et mindre antal husstande, men det kan også dække et større antal beboere i landområder eller byer.

Historien om kabel TV stammer tilbage fra 1940erne, hvor det var blevet en nødvendighed i USA. Markedet for TV var rigtig stort, og der var gode muligheder for at distribuere ude i de mindre byer. Populariteten med kabel TV blev så stor, at der blev lavet en regulering af TV udbuddet, og der blev indført et ”must-carry-princip”. Princippet gik ud på, at kabel TV ejerne var forpligtet til at fordele TV-kanalerne, så distributørerne kunne undgå ulige konkurrencevilkår for TV-stationerne.

Samtidig med succesen i USA var der flere muligheder i Europa for at se nabolandenes TV udsendelser, og i Danmark fik kabel TV en stor betydning for fællesantennerne, som var etableret i flere etagebyggerier i 1960erne. Formålet med denne form for TV var at skabe et bedre signal, fjerne antennerne fra diverse byggerier samt åbne mulighederne for at se udenlandske TV-udsendelser.

I 1985 forsøgte flere teleselskaber som f.eks. TDC at få monopol på kabel TV via landsdækkende distribution, men interessen for paraboler blev større og større. I 1996 var der omkring 700.000 husstande tilsluttet kabel TV, men derudover var der yderligere 600.000 boliger med i fællesantenneanlæg. Med disse tal betød det, at ca. 60 % af alle husstande i Danmark havde adgang til kabel TV. Samme år var der givet tre tilladelser til kabel TV. Disse tilladelser var givet til DK4, Pay-Per-View og Stofa, men det blev hurtigt tvivlsomt, om de kunne overleve i den hurtigt udviklende teknologiske udvikling. Desuden oplevede kabel TV stor konkurrence fra billigere operatører. Den dag i dag er satellit TV billigere, og mulighederne for at sænke priserne herpå bliver hele tiden større og større. Denne udvikling betyder, at kabel TV stille og roligt får en mindre og mindre betydning på TV markedet.

Kabel TV og satellit TV
Der er forskellige fordele og ulemper ved alle typer for TV signaler. Vi vil her forsøge at give et lille overblik over de to største signaler, nemlig kabel og satellit TV. En af de største fordele ved kabel TV i forhold til satellit TV er, at kabel TV kan etableres næsten alle steder, men det kan satellit TV ikke, da parabolen skal have et frit udsyn mod syd. Derudover forstyrres signalerne ved kabel TV heller ikke af vind og vejr, som man kan risikere, at satellit TV gør. Af andre fordele kan vi nævne, at de selskaber, som udbyder kabel TV, er forpligtet til at tilbyde kunderne TV2 samt nationale norske og svenske kanaler, der som regel altid er standard TV kanaler.

Ulempen ved kabel TV er bl.a., at distributørerne på det danske marked kan tilbyde omkring 40-50 kanaler, som kan suppleres med ca. lige så mange digitale kanaler, hvis bare man har en digital setp-up-boks. Denne løsning er oftest ret dyr, og man skal derfor tænke over dette, hvis man overvejer at få satellit TV. Grunden hertil er, at TV-pakken ved de digitale udbydere har omkring de 50 digitale kanaler i deres TV-pakker, og der er desuden mulighed for at tilføje rigtig mange udenlandske kanaler.

De største udbydere af Kabel TV
Der findes to store kabel TV udbydere i Danmark, og vi vil kort fortælle om dem her på siden. Den største udbyder er YouSee, som er et datterselskab hos TDC. YouSee tilbyder foruden TV også radiosignaler samt bredbånd og IP telefoni. Udbyderen er som nævnt den største udbyder i Danmark, og virksomheden dækker ca. 45 % af den danske befolkning. YouSee har ca. 1 mio. kunder og omsatte i 2007 for 2,5 mia. kr.
Hos YouSee får kunden 35 kanaler med i TV-pakken, men kunderne kan vælge at få flere kanaler via en digitalmodtager. Desuden er det også muligt at købe et bredbåndsabonnement, hvilket bliver brugt af op mod hver fjerde kunde.

Markedets næststørste aktør er Stofa, som er et datterselskab af Telia. Stofa udbyder både kabel TV, men også internet. Virksomheden har ca. 600.000 kunder, og i 2007 omsatte virksomheden for ca. 940 mio. kr. Stofas kunder er ikke den private forbruger, men antenneforeninger, som sender TV ud til boligblokke mv. Derfor oplever Stofas kunder en bred variation i TV-kanalerne, da det er op til den enkelte antenneforening at finde ud af, hvilke kanal de enkelte boligblokke kan se. Der findes dog altid DR1, DR2, DR UPDATE og TV2 i Stofas TV-pakker.


Om 'Kabel TV: Historien om Kabel TV fra 1940 og til i dag.' #85
Udarbejdet af Susan Damies| Se også andre artikler i vores leksikon eller find en billig TV-Pakker herunder. Denne artikel må ikke kopieres, men du er meget velkommen til at linke til den, eller 'synes godt om' på Facebook :-).




TV Pakker: Find en billig TV-Pakke eller bliv klogere på TV.

Se vores store TV Leksikon, eller find en billig TV pakke her.

 

Billigt-tv.dk
  Billigste TV-Pakke Installation Pris mnd. Kortafgift Kanaler Karakter   Billigt-tv.dk
  WAOO Viasat lille TV-pakke

25 TV-kanaler Kræver Waoo Fiber
min. pris 1.293 kr
6 måneder binding
0 kr. kr. 279,00 bokshåndtering 99,- 25 Kanaler 9/10
Læs mere
WAOO Viasat lille TV-pakke 25 TV-kanaler
WAOO Viasat lille TV-pakke25 TV-kanaler
 
  Norlys Norlys Vælg Selv
Mindstepris op til 938 kr. (2 mdr.)
Oprettelse 0 kr. Kr 469,00 0 kr. Vælg selv 8 kanaler 9/10
Læs mere
Norlys
Er du mest til sport, nyheder eller film? Vælg selv, hvilket indhold du vil have hos Norlys
 
TV-Pakke priser
TV Pakker