Aftenshowet - Et godt aktualitetsprogram til danskerne på DR1
Aftenshowet er DR1´s bud på et godt aktualitetsprogram til danskerne. Programmet sendes mandag til torsdag fra kl. 18.00 til 18.30 og igen fra kl. 19.00 til kl. 19.30. Mellem 18.30 og 19.00 sendes TV-Avisen. Aftenshowet sendes direkte fra studiet på Nyhavn i København, og programmet har fokus på de vigtigste begivenheder fra dagens og ugens løb, portrætter af aktuelle personer, vigtige nyheder samt en masse gode råd og vejledning om forskellige emner. Første gang Aftenshowet blev vist var d. 1. januar 2007.
Indholdet i Aftenshowet
Aftenshowet har et hold af eksperter tilknyttet programmet, som hver uge gæster showet til en debat om aktuelle emner samt for at give gode råd og vejledninger. Hovedsagelig omhandler Aftenshowet emner inden for sundhed, dyr, husholdning, jura, økonomi, mad og meget mere.
For at nævne nogen af Aftenshowets eksperter kan bl.a. læge Peter Qvortrup Geisling, børnelæge Annebeth Rosenvinge, psykolog Camilla Holst, dyreadfærdsekspert Lise Lotte Christensen, dyrlæge Jacob Mølbak, zoolog Bengt Holst, jurist Lotte Borg Jørgensen, økonom Kim Valentin, husholdningsekspert Gitte Sørensen, håndværker Klaus Malmgren, kok Torben Klitbo og ernæringsekspert Marie Steenberger nævnes. Alle eksperter er under hver udsendelse klar til at svare på spørgsmål fra seerne.
Værterne på Aftenshowet
Aftenshowet har hele tiden haft sammensat et stærkt hold af værter. Af tidligere værter kan der bl.a. nævnes Lasse Eskildsen, Jens Blauenfeldt og Peter Kær. Ellers er kendte personer som Nikolaj Koppel, Puk Elgård, Mads Steffensen, Louise Wolff, Lise Rønne og Sisse Fisker en del af Aftenshowets værtsteam. Du kan læse mere om Aftenshowet, på deres officielle website.
Om 'Aftenshowet - Et godt aktualitetsprogram til danskerne på DR1' #253
Udarbejdet af Susan Damies| Se også andre artikler i vores leksikon eller find en billig TV-Pakker herunder. Denne artikel
må ikke kopieres, men du er meget velkommen til at linke til den, eller 'synes godt om' på Facebook :-).
|
|